Kategori: Uncategorized

Roller på redaktionen

Af Christoffer Bagge

Som led i vores forberedelser til EM i Bordtennis blev vi enige om, at for at holde en ordentlig og effektiv struktur på vores arbejde under stævnet, krævede det at vi trådte ind i nogle chef-lignende roller på vores redaktion. Vi var klar over, at vi sandsynligvis blev nødt til at opfinde nye roller for at opfylde vores behov, for som Lars Holmgaard Christensen skriver i tidskriftet Journalistica, nr.1 2011:

“Webjournalister, webudviklere og webansvarlige er efterhånden kendte titler i redaktionslokalerne, men de nye professionstitler som “community-manager” og “social media-redaktør” mangler stadig at finde deres præcise definition og faglige placering.”

Vi havde behov for, at der hver dag var én, der havde et særligt ansvar et særlig område af dækningen.
Fra vores første møde med DR, var det klart, at vi havde en særlig udfordring i forbindelse med at publicere artikler, da vi kun kunne lægge artikler op fra de to DR-computere vi fik udleveret. Dertil krævede DRs CMS-system en form for ekspertise, så vi kunne ikke bare sætte alle og enhver til at redigere artiklerne. Derfor var det en rolle vi måtte tage på vores skuldre.
Videre var det også nødvendigt, at vi havde en form for tovholder, der kunne have overblik over, hvad der var på vej, hvad der skulle laves og hvad der var i hus. Til at hjælpe denne tovholder udviklede vi en produktionsplan, der blev forsøgt at blive holdt nogenlunde update i løbet af dagen, så den kunne bruges som styringsredskab.

Da vi også havde en et stort fokus på livedækning samt på facebook og Twitter udviklede også roller, der havde særlige ansvarsområder for netop det.

I alt blev det til følgende fire roller.
Nyhedschef
Jourhavende
Livechef
Socialmediachef 

Nyhedschefen
Nyhedschefen var vores mand med det store overblik over, hvad der skulle ske i løbet af dagen på de respektive platforme. Han stod for de forskellige møder, der blev afholdt i løbet af dagen, sørge for at reporterne fik afleveret og igangsatte folk med nye projekter, når de var færdige med deres produktioner.

Jourhavende
Vores jourhavende var vores CMS mand. Det var manden, der sørgede for, at artiklerne blev redigeret, gjort klar til publicering med billeder og hvad der dertil hører, samt at skabe et ordentlig flow på dr.dk/bordtennis, så artiklerne ikke blev publiceret i klumper.

Livechef
Vores livechefs primære opgave var at holde styr i vores scribble live blog, der kørte fra morgen til aften. Han stod blandt andet for, at der derigennem blev leveret løbende resultater og stemningsrapporter fra hallen.

Socialmediachef
Endeligt havde vores socialmediachef ansvaret for, at overvåge Twitter via hootsuite, hvor vi havde lavet lister med atleterne og endelig at opdatere DR Sporten facebook-side med både EM-nyheder og nyheder fra andre dele af sportens verden.

Skiftende roller
Fra start af havde vi besluttet, at vi skulle skiftes til at udføre de forskellige roller, så kunne få føling med alle dele af projektet. Det var et klart plus, at vi f.eks. allesammen kunne finde rundt i CMS-systemet .

Men at vi fra dag til dag skiftede roller medførte også, at vi manglende en form for kontinuitet på facebook, og at vi ikke udnyttede vores fulde potentiale som redaktion – for der var selvefølgelig nogen, der var bedre til at styrer CMS-systemer end at afholde redaktionsmøder – og omvendt.

Det dragede vi konsekvensen af hen mod weekenden, og sadlede om, så der var mindre udskiftning fra dag til dag, hvilket var til stor gavn.

360-graders-historier

Af Simon Johansen

I forbindelse med dækningen af EM i bordtennis i Herning, lancerede vi et koncept for et journalistisk produkt, der bliver promoveret på alle tilgængelige platforme.

Under navnet “360-graders-historier”, forsøgte vi dagligt at finde frem til historier med potentiale til at nå hele vejen rundt – deraf navnet.

De mulige platforme er:

– Websitet dr.dk/bordtennis
– Facebooksiden “DR Sporten”
– Twitter (ved brug af hashtagget #pingpong12)
– TV – livesending på DR1
– Radio – i programmerne “Liga på P3” og “Sport på 3’eren”

Ved at få historierne i spil på flere platforme, var målet at generere større trafik og øget interesse fra et større publikum. Et succeskriterie, der dog var en smule svært at evaluere på – især fordi vi ikke havde dr.dk’s kliktal til rådighed.

I vores forsøg på at få historierne spredt over så mange platforme som muligt, stødte vi også på udfordringer. Da to af platformene, TV og radio, er redaktionelt ledet af andre end os selv, var vi afhængige af, at vores inputs blev godt modtaget her. Det viste sig imidlertid, at de andre redaktioner ikke altid var med på vores idéer.

Som eksempel hertil kan nævnes, at vi dagen efter den massive danskerexit forestillede også en 360-graders-historier om, at det rent faktisk kan være en ulempe at spille på hjemmebane. Den idé var DR1s bordtennis-redaktion dog ikke begejstret for, så historien endte med kun at blive bragt på de platforme, som vi selv havde ansvar for.

Vi havde dog også succeser med forsøget på at sprede historier over flere platforme. Blandt andet viste en historie om nogle amatørdeltagere fra øen Jersey sig at have appel til både radio-, Facebook- og webformatet.

Konklusionen på forsøget med 360-graders-historier er, at der er potentiale i at tænke en historie igennem i forhold til forskellige platforme, men at en fælles målsætning om at satse på idéen er nødvendig i forhold til at nå bedst muligt ud til det størst mulige publikum.

 

 

Facebookanalyse

Af Tobias Dinnesen og Simon Johansen

Et af de problemer vi så med DRs facebookside var, at der ikke var en klar strategi med den. Man kan sige, at DR led af en slags ængstelighed overfor facebook, som blandt andre Lars Holmgaard Christensen har beskrevet i udgivelsen i tidskriftet Journalistica, nr.1,2011:

“I og med at sociale medier udfordrer et kendt mediebillede,
har de traditionelle medier været ængstelige over for populære mediefænomener som blandt andet Facebook, men de traditionelle medieaktører har dog efterhånden eksperimenteret og afsøgt forskellige muligheder.”

Problemer:

– For få ”likes”. Kun 6.328 brugere synes godt om DR Sporten. Til sammenligning har TV 2 Sporten 58.421 ”likes”.

– For lidt aktivitet. To ”posts” mandag, men før det ingen ”posts” siden 13. september. DR Sporten har blot opdateret Facebooksiden tre gange siden åbningsceremonien under OL. Heller ikke under Touren, hvor der dagligt sendes ”Aftentour”, har der været aktivitet, mens der kun har været to ”posts” i forbindelse med EM. Når man vælger at dække større sportsbegivenheder, virker det mærkeligt, at man ikke inddrager sine seere.

– Indholdet af ”posts” er ufokuserede. Det virker ikke til, at der er plan for, hvad der ”postes”, og hvad der omvendt ikke ”postes”. Eksempelvis er det lidt malplaceret at forvente brugernes hjælp, når man ikke giver noget igen (13. september) i form af aktivitet.

– ”Coverfoto” virker kedeligt/useriøst. Hvorfor ikke bruge noget i stil med den grafik, der bruges i forbindelse med sportsnyhederne på TV med farver og forskellige sportssymboler?

– ”Følg os på Facebook og få de vigtigste sportsnyheder. Vi er Danmarks stærkeste formidlere af sport”. Sitet holder mao. ikke, hvad det lover, når der er flere uger mellem aktivitet.

Mål:

– Minimum 40.000 ”likes” på Facebook. Det bør være muligt, hvis alle flader inddrages, og der investeres i det.

– At vise aktivitet og bruge det aktivt til at inddrage læsere, lyttere og seere i alt fra debat til de seneste nyheder.

– De enkelte ”posts” skal – efter en indkøringsfase – høste mellem 15-40 kommentarer/likes/aktivitet i gennemsnit.

– At kunne inddrage Facebook-sitet i dækningen af eksempelvis større sportsbegivenheder i form af fx afstemninger og debat.

Hvordan når vi målene:

– Der skal lægges en strategi for, hvilket indhold der skal deles med brugerne. Et mix af de største/vigtigste nyheder, debatter (gerne ud fra opinionsstof fra værter/eksperter internt på DR), en gang i mellem de skæve/sjove indslag fra sportens verden (men det skal være sjovere end at Benficas træner hedder Jesus. Der skal være delingspotentiale) og så service til seerne fx i forbindelse med større begivenheder ( fx ”Her er danskerne i aktion ved OL i dag”).

– Et konkret mål kunne være at poste ca. 3 gange dagligt, selvfølgelig afhængig af det daglige nyhedsflow. 1000 posts på et år ville langt fra være spam.

– DR Sportens Facebook-site skal promoveres på de andre flader – tv, radio og dr.dk. Her er det vigtigt, at der forklares, hvad Facebook-sitet tilbyder brugerne – hvilket naturligvis skal stemme overens med såvel strategi som virkelighed.

– Redaktionen/flere faste medarbejdere skal tage ejerskab for Facebook-sitet. Et bud kunne være, at det er den ansvarlige/jourhavende på dr.dk/sporten, der står for at opdatere Facebook-sitet, da denne har overblikket over såvel nyhedsflow som dagens på Sporten.

– Man kunne overveje TV2-modellen, hvor diverse undersites samles på ét samlet Facebook-site for DR Sporten – herunder Fodboldmagasinet, Liga på P3 m.v. Dermed fremstår DR Sporten som én samlet flade – hvilket TV 2 har haft stor succes med.

– I forbindelse med store begivenheder bør der være et særligt fokus på debat og afstemninger, da disse er nemme/gode at inddrage i dækningen på DR’s andre sportsflader – på den måde skaber man en direkte kobling mellem Facebook og DR’s normale dækning.

Pitch/tekst til sitet:

Om os:
”DR Sporten er Danmarks stærkeste formidler af sport. På DR Sportens officielle Facebook-side får du de vigtigste og mest opsigtsvækkende nyheder fra sportens verden. Derudover vil du løbende have mulighed for at deltage i debatter og konkurrencer.”

Info
DR Sporten dækker de største danske og internationale sportsbegivenheder på TV, radio og web.

TV
På alle hverdage sender vi umiddelbart efter TV-Avisen og i weekenden kan du få det store overblik, når Peter Møller er vært på Fodboldmagasinet.

Radio
DR Sporten er på pletten mens det sker. Derfor sender  vi  i hverdagene syv daglige sportsnyheder på P3 pg P4 og om aften kan du høre LIGA på P3 fra 18-21. I weekenderne får du over ti  timers live sport i din radio, når vi sender Sport på 3’eren, og mandag kan du downloade vores debatprogram fodboldmagasinet som podcast.

Facebook
På DR Sportens officielle Facebook-side får du de vigtigste og mest opsigtsvækkende nyheder fra sportens verden. Derudover vil du løbende have mulighed for at deltage i debatter og konkurrencer.

Twitter
DR Sporten har en lang række af landets dygtigste sportsreportere og flere af dem kan du selvfølgelig også følge på tætteste hold på Twitter. Følg blandt andet Andreas Kraul, Henrik Liniger, Mathias Buch Jensen og Ulla Essendrop.

For at følge dem kræver det en twitter-konto. Det er gratis.

God Tone/Spam
For at holde en god tone på siden, accepterer vi ikke spam, racistiske udtalelser, udokumenterede påstande og andet der forstyrrer oplevelsen på siden. Vi forbeholder os ret til at slette indlæg og udelukke brugere fra siden, hvis de overtræder dette.

Kildevurdering

Af Simon Johansen og Tobias Dinnesen

Kildevurdering:

Vi har valgt at kigge på tre kilder, der under EM i Bordtennis blev interviewet til nogle af vores artikler. Fælles for de tre er, at de udover deres kompetencer også havde et tilhørsforhold til én af vores to samarbejdspartnere, DR og Dansk Bordtennis Union. Dette tilhørsforhold gør det interessant at kigge nærmere på dem.

Jakob Staun, Event Manager for EM i Bordtennis i Herning. Ansat ved DBTU.

Dimension Bedømmelse
Relevans Jakob Staun havde hovedansvaret for afviklingen af EM i Herning.
Nærhed Jakob Staun er førstehåndskilde og kan i egenskab af sin rolle som Event Manager give en vurdering af arrangementets forløb.
Tilgængelighed Vi ønskede at tale med Jakob Staun, fordi han som Event Manager kunne reflektere over, hvad danskernes tidlige exit betød for arrangementets forløb som helhed.
Kompetence Jakob Staun udtaler sig med formel kompetence, da han taler på vegne af arrangørerne.
Tendens Man må forvente, at Jakob Staun – som hovedansvarlig for EM – udtaler sig positivt om arrangementet, da han har en klar interesse i at tale EM op, selv om danskerne er røget ud.
Afhængighed Jakob Staun er hovedansvarlig for afviklingen af EM i bordtennis – qua hans titel som Event Manager. Det må derfor formodes, at arrangementet er hans hjertebarn. Derfor er han både professionelt og personligt afhængig af arrangementet.
Repræsentativitet Jakob Staun har den formelle kompetence til at udtale sig på vegne af arrangørerne. Han kan sagtens personligt være ærgerlig over den sportslige udvikling, men han vil til enhver tid udtale sig med sin professionelle kasket på.
Viljen til at svare Jakob Staun var tydeligt påvirket af situationen, men stillede alligevel beredvilligt op til et interview, da Michael Maze lige var røget ud. Han vidste godt, at han ville være nødt til at stille op og forsvare, at arrangementet fortsat var en succes uanset om danskerne havde succes eller ej.
Motiv for at medvirke Han har en klar interesse i at stille op, fordi han taler på vegne af arrangementet. Han er desuden professionelt forpligtet til at stille op, da han er ansvarlig for arrangementet.
Ønske om at styre interview Jakob Staun har selvfølgelig en klar interesse i at fremhæve den sportslige relevans som resten af EM har – trods danskernes tidlige exit – da han som arrangør stadig er afhængig af interesse fra såvel medier som tilskuere resten af weekenden.

 

Jan Harkamp, kommentator og redaktør for DR. Har en fortid som bordtennisspiller på landsholdet.

Dimension Bedømmelse
Relevans Jan Harkamp er relevant som kilde i kraft af sin rolle som kommentator med specialiseret viden indenfor bordtennis.
Nærhed Jan Harkamp er førstehåndskilde idet han følger turneringen på nærmeste hold. En af de få danske journalister med specialviden indenfor bordtennis.
Tilgængelighed Vi interviewede Jan Harkamp, for at få nogle troværdige holdninger omkring det sportslige forløb ved EM i Herning, hvor han selv var til stede under hele turneringen.
Kompetence Jan Harkamp udtaler sig med formel kompetence, da han udtaler sig om bordtennis på vegne af DR. Samtidig har han også reel kompetence i kraft af sin store viden og sin fortid som bordtennisspiller på topplan.
Tendens Man kan forvente, at Jan Harkamp udtaler sig med øje for den gode historie med sine mange år som journalist i mente. Derfor er der også en chance for at han kan finde på at skrue på sit ordvalg, så det eksempelvis passer bedre i overskriftsform.
Afhængighed Jan Harkamp er både professionelt og personligt afhængig af arrangementet. Han har været primus motor for DRs satsning med EM i Bordtennis og har blandt andet sørget for, at DR også sendte fra turneringen om fredagen, selvom det ikke stod i den oprindelige kontrakt.
Repræsentativitet Jan Harkamp har den formelle kompetence til dels at udtale sig på vegne af DR, men også som ekspert og tidligere bordtennisstjerne.
Viljen til at svare Jan Harkamp ville meget gerne stille op til interview, men der var ikke tvivl om, at hans primære fokus lå på tv-dækningen, og at vores dækning på nettet derfor til enhver tid kom i anden række.
Motiv for at medvirke Da “De varmeste bat” blev publiceret på DR’s eget subsite for EM i bordtennis, havde Jan Harkamp en klar interesse i at medvirke til at hæve niveauet på det indhold, der blev leveret.
Ønske om at styre interview Jan Harkamp ville helst udtale sig om især herresingle, da han ikke mente, at han havde den fornødne indsigt til at gå i detaljen om de andre rækker. Dog ville han gerne give et par enkelte bud i de andre rækker også. Det var dog tydeligt, at han helst ville tale om danskerne og herresingle.

 

Christoffer Petersen, klubkonsulent ved DBTU, reserve ved EM i 2005 og brugt som ekspert på dr.dk.

Dimension Bedømmelse
Relevans Christoffer Petersen har selv spillet på højeste niveau og har et indgående kendskab til danskernes niveau, men havde samtidig også et godt overblik over de udenlandske stjernes niveau. Derfor vurderesw vi, at han ville være god at bruge som ekspert, når Jan Harkamp ikke var en mulighed.
Nærhed Christoffer Petersen er førstehåndskilde, fordi hans betragtninger bygger på egne observationer om spillernes niveau.
Tilgængelighed Vi ønskede at tale med Christoffer Petersen, fordi vi vurderede, at han havde den fornødne indsigt til at kvalificere vores dækning af EM i bordtennis på ekspertniveau. Desuden fik vi at vide af Dansk Bordtennis Union, at Christoffer ville stå til rådighed under slutrunden til netop disse opgaver.
Kompetence Christoffer Petersen udtaler sig med reel kompetence, da hans baggrund gør ham til bordtennisekspert, men han udtaler sig ikke på vegne af DBTU, hvorfor han ikke har formel kompetence.
Tendens Da Christoffer Petersen er tidligere spiller og desuden er ansat af DBTU, vil han muligvis tale danskernes niveau op for at skabe en hype om arrangementet. Det kan også være en faktor, at han kender flere af spillerne på holdet personligt fra sin egen tid på landsholdet.
Afhængighed Christoffer Petersen er som ansat ved DBTU selvfølgelig i en vis grad afhængig af arrangementets succes, men det er ikke vores indtryk, at han har udtalt sig med afsæt i sin ansættelse.
Repræsentativitet Christoffer Petersen fik titlen som dr.dk’s bordtennisekspert og kom på den måde til at repræsentere DR’s vurderinger udadtil.
Viljen til at svare Han var blevet stillet til rådighed af DBTU og havde derfor en stor vilje til at medvirke.
Motiv for at medvirke DBTU ville selvfølgelig gerne profileres i forbindelse med EM i bordtennis, hvorfor det selvfølgelig var gavnligt, at han optrådte i medierne som ekspert.
Ønske om at styre interview Det var vores indtryk, at Christoffer købte vores dagsorden og sjældent forsøgte at styre interviews i en bestemt retning.

 

 

 

Målgruppeanalyse

Af Magnus Jølnes Jacobsen

Indledning
Bordtennis er en nichesport. Det var klart for os, allerede da vi startede projektet med at dække EM i bordtennis, og det skulle også vise sig at få stor indflydelse på projektet og i høj grad bringe vores målgrupper i fokus.

Prioriterede målgrupper
Vi delte vores forskellige målgrupper op efter prioritering således:

Gruppe 1

  • Sportsinteresserede danskere
  • DR Sportens kerneseere

Gruppe 2

  • Nørderne

Gruppe 3

  • Spillere, venner og pårørende

Gruppe 4

  • Folk i hallen (Var folk aktive på twitter – brugte det aktivt i Scribble Live)

Projektbeskrivelse
Et af de primære formål med projektet var at skabe en ’second screen’-oplevelse for de sportsinteresserede danskere og DR Sportens kerneseere, der fulgte begivenheden på TV. Der skulle være en mulighed for, at de med deres smartphone eller tablet kunne følge med i nyheder løbende eller gå ind og stille spørgsmål i vores livechat, når Jan Harkamp reklamerede for det på TV for bare at give et par eksempler.

Især samspillet mellem TV, web og sociale medier blev vægtet højt og ligger til grund for de primære målgrupper.

Analyse af målgrupper
Danskere har en fantastisk evne til at blive grebet af mindre sportsgrene, der normalt ikke har megen bevågenhed, hvis det går godt. Bordtennis er én af de små sportsgrene, og med et EM på hjemmebane og med en verdensstjerne i Michael Maze, så var det logisk at vores primære målgrupper skulle være den almene sportsinteresserede dansker og DR Sportens kerneseere.

I det følgende gennemgår vi de fire grupper af målgrupper og undersøger hvordan vi skal servicere dem bedst muligt (og hvordan vi i virkeligheden gjorde det).

Gruppe 1
Sportsinteresserede danskere og DR Sportens kerneseere – Det er de færreste danskere, der interesserer sig særligt for bordtennis. Men rigtig mange kan få øjnene op for selv de mindste sportsgrene, hvis det går godt for danskerne. Med forventninger om et stort dansk EM var det derfor vigtigt for os at skabe et miljø på nettet – både dr.dk/bordtennis og på Facebook – hvor alle kunne blive trukket ind og forhåbentlig holdt fast.

Derfor var det et vigtigt element for os, at der skulle være stor vægt på at følge de danske spillere samt muligheder for at lære nyt om sporten. Man kan med andre ord sige, at vi ville gøre dr.dk/bordtennis og DR Sportens facebookprofil til stedet, hvor man kunne komme hen for at få alt det nyeste om EM i bordtennis og samtidig blive klogere.

I praksis skete det ved hjælp af ganske almindelige nyhedsartikler såvel som artikler med baggrund og skæve vinkler samt en videoserie med tips og tricks fra de danske landsholdsspillere.

Gruppe 2
Nørderne – Nørderne var en arbejdsterminologi vi brugte, men i virkeligheden dækker ordet simpelthen over alle dem, der har en generel interesse for bordtennis, hvad enten det er med dansk deltagelse eller ej. For at servicere denne målgruppe var det altså vigtigt, at vi ikke glemte at have fokus på i hvert fald de verdensstjerner, der også deltog ved turneringen, som eksempelvis Timo Boll eller Vladimir Samsonov. Både artikler med skæv vinkel og baggrund var også en rettet delvist mod denne målgruppe, så de kunne få noget ud af at komme ind på dr.dk/bordtennis og på Facebook, selvom de måske godt vidste en del om bordtennis i forvejen.

Gruppe 3
Spillere, venner, pårørende – Her er tale om en ret lille målgruppe i og med, at det naturligvis kun drejer sig om den danske delegation. Denne gruppe skal ses som en måde hvorpå vi gerne ville give folk i og omkring den danske delegation en mulighed for at følge med i, hvad der sker rundt omkring i turneringen. Både med spillerne internt, men også deres kommende kampe osv. Vi er klar over, at denne målgruppe er stærkt begrænset og blev som sådan heller ikke serviceret specielt under begivenheden.

Gruppe 4
Folk i hallen – Folk i hallen holder naturligvis mest øje på det, der foregår lige foran dem, altså i hallen. Vi ville dog gerne servicere dem så godt vi kunne, og i den sammenhæng var især vores live-dækning af arrangementet en mulighed. Her holdt vi øje med alle danskernes kampe og opdaterede løbende på de vigtigste resultater i turneringen ligesom vores reportere bød ind med billeder og kommentarer fra alle danskernes kampe. På den måde kunne man følge alle danskernes og andre kampe selvom man måske lige var ude for at få noget at spise, på toilettet eller ude til en rygepause.

Konklusion
Vi fik undervejs i høj grad brug for at sadle om, da alle danskerne med et snuptag røg ud allerede inden DR sendte live første gang. Dermed forsvandt hele vores grundlag for at servicere de sportsinteresserede danskere, der interesserede sig for EM, med den second screen-oplevelse, som det var planen, at de skulle blive fanget og fastholdt af.

I stedet for at fokusere på det logiske – danskerne – måtte vi pludselig begynde at rette fokus mod de store stjerner, og vores sekundære målgruppe med nørderne kom dermed mere i fokus, da disse formentlig ville have fulgt med uanset om der var dansk deltagelse eller ej.

Argumentanalyse

Af Simon Johansen og Tobias Dinnesen

Påstand: EM blev en fiasko for DR, fordi Michael Maze røg ud i første runde

Styrkemarkør: Fiasko

Belæg: Kun 56.000 så med på DR1 på finaledagen uden dansk deltagelse.

Hjemmel 1: Idet færre så med, var EM i bordtennis en fiasko.

Hjemmel 2: Michael Mazes tidlige exit er skyld i de lave seertal.

Gendrivelse 1: EMs succes eller fiasko kan måles på andet end seertal, fx billetsalg.

Gendrivelse 2: EM kunne også have været en fiasko, selvom Michael Maze havde nået finalen.

Rygdækning:

I 2005 så cirka hver femte tv-seer med på finaledagen, da Danmark vandt Hold-EM på hjemmebane i Aarhus. Kampene blev vist på DR2, der traditionelt har markant lavere seertal end DR1.

LINK: Dansk Bordtennis Union om seertal ved EM 2005

I 2012 valgte blot 56.000 eller godt 1 pct af seerne at følge med på finaledagen, selvom arrangementet denne gang blev vist på DR1.

LINK: Officielle tal fra TNS Gallup, der opgør seertallene på ugentlig basis

Vurdering: DR havde satset stort og valgt at sende live i 10 timer fra EM i bordtennis. I 2005 så ca. en femtedel af de danske tv-seere med på finaledagen, da det danske hold spillede finale i holdturneringen og vandt. Allerede fredag – den første dag, hvor DR sendte live i år – blev danskerne slået ud, og derfor så blot 56.000 seere med, da Timo Boll vandt finalen i herresingle søndag. De markant færre seere skal også ses i lyset af, at finalen denne gang blev sendt på DR1, som har flere seere end DR2, som sendte EM i 2005. Derfor vurderer vi, at påstanden holder.


Påstand: Der kommer bordtennisfeber i Danmark, når danskerne klarer sig godt

Styrkemarkør: “klarer sig godt”

Belæg: Danmark afholdt senest EM i bordtennis i 2005. Dengang endte det danske hold med at vinde holdturneringen. Det betød, at omtrent hver femte tv-seer så med, da danskerne spillede finale søndag i en fyldt arena i Aarhus.

Hjemmel 1: Når flere ser med, er det et udtryk for en folkelig opbakning og interesse.

Hjemmel 2: Da danskerne i 2012 røg tidligt ud, så blot 56.000 med på finaledagen.

Gendrivelse: “Bordtennisfeberen” hang formentlig tæt sammen med, at EM blev afholdt i Danmark. Interessen havde næppe været den samme, hvis det var sket i fx Ungarn.

Rygdækning:

I 2005 så cirka hver femte tv-seer med på finaledagen, da Danmark vandt Hold-EM på hjemmebane i Aarhus. Kampene blev vist på DR2, der traditionelt har markant lavere seertal end DR1.

LINK: Dansk Bordtennis Union om seertal ved EM 2005

I 2012 valgte blot 56.000 eller godt 1 pct. af seerne at følge med på finaledagen, selvom arrangementet denne gang blev vist på DR1.

LINK: Officielle tal fra TNS Gallup, der opgør seertallene på ugentlig basis

Vurdering: I 2005 var bordtennis langt fra en folkesport, men da danskerne spillede sig tættere og tætter på finalen, fulgte flere og flere danskerne intenst med i det danske holds bestræbelser på at vinde. Det kulminerede på finaledagen, da arenaen i Aarhus var pakket med tilskuere og hver femte tv-seer så med. Til sammenligning så blot 1 pct. af seerne med, da Timo Boll søndag spillede finale i herresingle i 2012. Derfor vurderer vi, at påstanden holder.