Sociale medier

Af Christoffer Bagge og Magnus Jølnæs Jacobsen

Inden afviklingen af EM, havde vi fokus på, at vi ville gå efter, at en del af historierne fra turneringen skulle komme fra de sociale medier. Her oplevede vi dog en stor udfordring, da en stor del af atleterne ikke var aktive på de sociale medier, hverken facebook eller Twitter. Det opdagede vi i forbindelse med indsamling af data spillerne, hvor vi uddelte 30 spillere til hver reporter. Hver mand havde så ansvar for at indsamle så meget data som muligt omkring de personer de var blevet tildelt, herunder:

Rækker – Single/double
Køn – Mand/dame
Navn
Nationalitet
Ranglisteplaceringer
Facebookprofil – Havde de en fanside, blev den også tilføjet.
Instagramprofil
Twitterprofil

Dertil kom at vi yderligere kategoriserede atleterne efter, hvor aktive var på de sociale platforme, og om der ud fra vores research var noget vi skulle holde øje med.

På den måde fandt vi flere interessante skæve historier, som vi fik god brug for, da danskerne hurtigt røg ud af turneringen. Heriblandt kan nævnes den østrigske-kineser, der var gift med en dansk bordtennisspiller og de glade amatører fra Jersey, der fik klø til EM.

Vi havde dog stadig fokus på, at hvis vi skulle have vores socialemedia-historier til at virke var vi nødt til at få danskerne aktiveret på blandet andet Twitter.

Derfor tog vi sammen med bordtennisforbundets pressekonsulent, Brian Martin Rasmussen, et møde med hele landsholdet, hvor vi opfordrede dem til at bruge Twitter og Facebook og lovede, at vi nok skulle hjælpe dem i gang, når de kom til Herning. Det var et tilbud som et par af spillerne takkede ja til.

Muligheden for at kommentere er slået fra.