Argumentanalyse

Af Simon Johansen og Tobias Dinnesen

Påstand: EM blev en fiasko for DR, fordi Michael Maze røg ud i første runde

Styrkemarkør: Fiasko

Belæg: Kun 56.000 så med på DR1 på finaledagen uden dansk deltagelse.

Hjemmel 1: Idet færre så med, var EM i bordtennis en fiasko.

Hjemmel 2: Michael Mazes tidlige exit er skyld i de lave seertal.

Gendrivelse 1: EMs succes eller fiasko kan måles på andet end seertal, fx billetsalg.

Gendrivelse 2: EM kunne også have været en fiasko, selvom Michael Maze havde nået finalen.

Rygdækning:

I 2005 så cirka hver femte tv-seer med på finaledagen, da Danmark vandt Hold-EM på hjemmebane i Aarhus. Kampene blev vist på DR2, der traditionelt har markant lavere seertal end DR1.

LINK: Dansk Bordtennis Union om seertal ved EM 2005

I 2012 valgte blot 56.000 eller godt 1 pct af seerne at følge med på finaledagen, selvom arrangementet denne gang blev vist på DR1.

LINK: Officielle tal fra TNS Gallup, der opgør seertallene på ugentlig basis

Vurdering: DR havde satset stort og valgt at sende live i 10 timer fra EM i bordtennis. I 2005 så ca. en femtedel af de danske tv-seere med på finaledagen, da det danske hold spillede finale i holdturneringen og vandt. Allerede fredag – den første dag, hvor DR sendte live i år – blev danskerne slået ud, og derfor så blot 56.000 seere med, da Timo Boll vandt finalen i herresingle søndag. De markant færre seere skal også ses i lyset af, at finalen denne gang blev sendt på DR1, som har flere seere end DR2, som sendte EM i 2005. Derfor vurderer vi, at påstanden holder.


Påstand: Der kommer bordtennisfeber i Danmark, når danskerne klarer sig godt

Styrkemarkør: “klarer sig godt”

Belæg: Danmark afholdt senest EM i bordtennis i 2005. Dengang endte det danske hold med at vinde holdturneringen. Det betød, at omtrent hver femte tv-seer så med, da danskerne spillede finale søndag i en fyldt arena i Aarhus.

Hjemmel 1: Når flere ser med, er det et udtryk for en folkelig opbakning og interesse.

Hjemmel 2: Da danskerne i 2012 røg tidligt ud, så blot 56.000 med på finaledagen.

Gendrivelse: “Bordtennisfeberen” hang formentlig tæt sammen med, at EM blev afholdt i Danmark. Interessen havde næppe været den samme, hvis det var sket i fx Ungarn.

Rygdækning:

I 2005 så cirka hver femte tv-seer med på finaledagen, da Danmark vandt Hold-EM på hjemmebane i Aarhus. Kampene blev vist på DR2, der traditionelt har markant lavere seertal end DR1.

LINK: Dansk Bordtennis Union om seertal ved EM 2005

I 2012 valgte blot 56.000 eller godt 1 pct. af seerne at følge med på finaledagen, selvom arrangementet denne gang blev vist på DR1.

LINK: Officielle tal fra TNS Gallup, der opgør seertallene på ugentlig basis

Vurdering: I 2005 var bordtennis langt fra en folkesport, men da danskerne spillede sig tættere og tætter på finalen, fulgte flere og flere danskerne intenst med i det danske holds bestræbelser på at vinde. Det kulminerede på finaledagen, da arenaen i Aarhus var pakket med tilskuere og hver femte tv-seer så med. Til sammenligning så blot 1 pct. af seerne med, da Timo Boll søndag spillede finale i herresingle i 2012. Derfor vurderer vi, at påstanden holder.

Muligheden for at kommentere er slået fra.